Corona Nutcracker

Den 28. & til 29. september - Lokation følger

”Corona Nutcracker” initiativet er søsat af Aarhus Kommune i forsøget på at hjælpe iværksættere gennem corona-krisen og herigennem sikre arbejdspladser.

MTIC er gået sammen med DigitalLead om at stille kompetencer og netværk til rådighed for initiativet.

Er du iværksætter med base i Aarhus Kommune, og er du havnet i en svær situation som konsekvens af epidemien, så er der nu mulighed for at få hjælp.

Med udgangspunkt i dine konkrete udfordringer sammensætter vi et panel af kompetente og erfarne folk, som gratis vil prøve at hjælpe dig videre.

Læs mere om initiativet i en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune her

Hvad gør jeg for at komme i betragtning?

Det eneste vi skal bruge fra dig er en e-mail, hvor du kort beskriver din virksomhed og den konkrete udfordring eller problemstilling, I er løbet ind i som følge af Corona-krisen. Send din beskrivelse til Randi Vestergaard på rv@digitallead.dk inden den 7. september 2020.

10 af de indkommende forslag udvælges til pitch foran et individuelt udpeget panel. Pitch-sessioner afholdes over to dage den 28. og 29. september med afholdelse af fem sessioner pr. dag.

Panelet sammensættes med udgangspunkt i den konkrete udfordring, så det sikres, at deltagerne har relevante erfaringer og kompetencer, der kan bidrage til en løsning. Efter et kort pitch af virksomhed og udfordring diskuteres casen i panelet. Som iværksætter går du fra sessionen med konkrete forslag og leads til at løse din udfordring.

Øvrige indkomne udfordringer hjælpes videre via sekretariatet i DigitalLead og MTIC.

Vi glæder os til at høre fra dig.