Ny national sundhedsklynge klar med 10 arbejdsområder

MTIC arbejder sammen med de øvrige regionale klynger på at samle alle indsatser i en ny national klynge for life science og velfærdsteknologi. Den nye klynge skal virke fra årsskiftet, og en rundspørge blandt samarbejdspartnere peger på 10 centrale arbejdsområder.

Corona-krisen har gjort det endnu tydeligere, at der er behov for styrket samarbejde på sundhedsområdet. Pandemien har bl.a. understreget, at sundhedsvæsnet har brug for forskning fra vidensinstitutionerne, erhvervslivet har brug for viden fra hospitaler og kommuner, og vejen mellem myndigheder og sundhedssektoren skal være kort og agil.

Disse relationer bliver stærkere, når Danmark inden nytår får en samlet national klynge for life science og velfærdsteknologi.

Jørgen Bardenfleth er formand for styregruppen for etablering af den nationale klynge. Han siger:

– Corona-krisen har desværre også været en øjenåbner for det danske sundhedsvæsen. Vi har ikke et perfekt system – risikoen for at løbe tør for værnemidler og respiratorer er eksempler på dette. Derfor er der brug for endnu bedre samarbejder på tværs af sektorerne, og det får vi, når alle aktører samles i en national klynge for sundhed, forklarer Jørgen Bardenfleth.

(MTIC sidder med i både styregruppe, arbejdsgruppe og skrivegrupper i forbindelse med klyngeetableringen.)

Velvilje og konstruktiv debat
Ifølge Jørgen Bardenfleth er det afgørende, at den nye klynge omfatter alle sektorer inden for sundhed. Derfor har styregruppen lige nu dialog med både erhvervsliv, forskningsinstitutioner, regioner, kommuner og repræsentanter fra biotech- og pharma-industrien.

– Vi har en konstruktiv dialog på alle fronter. Der er en god debat blandt interessenterne, både om muligheder og knaster, og alle er enige om, at den kommende nationale klynge for sundhed skal være så bred og stærk som mulig, fortæller Jørgen Bardenfleth.

10 centrale arbejdsområder
De fire regionale sundhedsklynger, som er en del af styregruppen for etablering af den nationale klynge har gennemført en analyse af behov og udfordringer blandt medlemmer og samarbejdspartnere. Analysens resultat er en liste på ti centrale emner, som virksomheder, videninstitutioner og offentlige organisationer efterspørger, at den nationale klynge arbejder med:

  1. Videnbro til vækst
  2. Anvendelse af sundhedsdata
  3. Afprøvning og implementering af velfærdsteknologi
  4. OPI-samarbejde
  5. Internationalisering
  6. Projektfinansiering
  7. Match og netværk
  8. Kommercialisering
  9. Kapital
  10. Grøn omstilling

Tæt samarbejde med pharma- og biotech
Styregruppen arbejder tæt sammen med både pharma- og biotech-området om at sikre, at den nye nationale klynge vil tilbyde leverancer, der er relevante for  hele økosystemet for life science og velfærdsteknologi.

– Det er ti spændende emner, hvor der bliver brug for godt samarbejde på tværs alle sektorer inden for sundhedsområdet. Vi har fået næsten 500 tilbagemeldinger fra både offentlige og private parter samt vidensinstitutionerne, så denne liste vil udgøre et solidt grundlag for klyngens fremtidige aktiviteter, siger Jørgen Bardenfleth.

Fakta om den kommende nationale klynge for sundhed:

  • Styregruppen arbejder på, at etablere en organisationsform, som sikrer fortsat tilstedeværelse i hver region med lokale kontorer.
  • De ti arbejdsområder er fastlagt efter input fra bl.a. 73 svar fra ansatte på vidensinstitutioner, 48 svar fra ansatte på hospitaler og 226 svar fra private virksomheder.
  • Life sience og velfærdsteknologi er udpeget som et Danmarks styrkeområder af
  • Den nye klynge skal samle aktører inden for erhvervsliv, forskningsinstitutioner, regioner, kommuner samt biotech- og pharma-industrien.
  • De fire regionale klynger: Welfare Tech, MedTech Innovation Consortium (MTIC), Copenhagen Healthtech Cluster og Life Science Innovation North Denmark er alle en del af styregruppen for etablering af den nationale klynge for life science og velfærdsteknologi.