Mtic mastercalss den 17. maj – fra einstein til wikipedia

Kom og bliv inspireret, klogere og positivt overrasket, når Jacob Bøtter fra Wemind A/S kommer og for-tæller om begreberne social kapital og sociale medier (f.eks. linkedIn, Twitter og facebook), og om hvordan de kan udnyttes til at skabe forretningsmæssig værdi  –  også i bio- og medtech branchen.

Få indblik i den globale verden af sociale medier, som vi befinder os i lige nu og en introduktion til, hvordan du bruger sociale medier til at opbygge tættere relationer til din virksomheds interessenter. Jacob er, trods sin unge alder, en kapacitet inden for social kapital. Han stod bl.a. i 2007 bag strategien og konceptet for Anders Fogh Rasmussens blog: kortlink.dk/77×9 , har  ydet ledelsesrådgivning og strategisk bistand for nogle af landets mest prominente virksomheder og erhvervsledere. Heriblandt Mærsk, Carlsberg, Chr. Hansen, Det kriminalpræventive Råd, FLSmidth, LEGO Serious Play, Mandagmorgen og Netdoktor og har i tæt samarbejde med Lars Kolind  udviklet blog’en tilKolindkuren.dk.

Wemind A/S arbejder med at opbygge virksomheders sociale kapital ved strategisk anvendelse af sociale medier og er i dag én af Europas førende på sit felt som first-mover på flere forretningsområder globalt.

 

Program

Kl. 15.00  –   15.05 Velkomst v/ Trine Winterø

Kl. 15.05  –   15.45 Intro til social kapital og sociale medier

Kl. 15.45  –   16.15 Networking

Kl. 16.15  –   17.00 Fra Einstein til Wikipedia

Kl. 17.00  –   17.05 Farvel og tak v/ Trine Winterø

Kl. 17.05  –   17.30 Networking

 

Dato: Mandag den 17. maj 2010 kl. 15.00  –  17.30

Sted:  MTIC, Tueager 1, 8200  Århus N  –  bemærk ny adresse

Tilmelding: Senest torsdag den 10. maj 2010