Endnu en Project Manager til MTIC – Velkommen til Thomas :-)

Thomas Holdgård Jensen er uddannet Cand.Merc. fra Handelshøjskolen i Aarhus med speciale i innovation og marketing.

Han har erfaring i arbejdet med innovation- og forretningsudvikling, senest som projektleder hos start-up firmaet Pond Biomaterials, hvor han har været med til at facilitere teknologiudviklingen og efterfølgende kommercialisering. En væsentlig del af hans arbejdsområde har været at bygge bro på tværs af enten organisationer eller afdelinger, oftest i projekter med involvering af universiteter eller andre videnspartnere.