MTIC Masterclass – Hvordan skaber man kommerciel værdi i R&D projekter med offentlige parter?

Tirsdag d. 3. Februar kl. 15:00

Kom og hør om, hvordan de to lokale virksomheder Timedico og K.R. Hospitalsudstyr på hver deres måde, får mest muligt ud af deres samarbejder med sundhedsvæsenet, så det fører til nye produkter og internationalt salg.

Vi har inviteret direktørerne, Klaus Brock (K.R. Hospitalsudstyr) og Daniel Blak (Timedico) til at komme og fortælle om deres gevinster ved at køre udviklingsprojekter og projekt-samarbejder med offentlige kunder.

Hør hvad offentlig-private projekter har betydet for deres virksomheder, hvordan det har påvirket deres produktudvikling og ikke mindst, hvad det har ført til af både nationale og internationale vækstmuligheder.

Klaus Brock har været direktør hos K.R. hospitalsudstyr i godt et år. Han vil fortælle om den fornyelsesproces, de netop nu er igennem i den næsten 45 år gamle virksomhed. Med fokus på hvordan man arbejder med R&D projekter og deltager i offentlig-privat samarbejder. K.R. Hospitalsudstyr udvikler og producerer bl.a. hospitalssenge og plejesenge.

Daniel Blak er medejer og direktør for Timedico, som blev startet i 2011 på basis af et succesfuldt udviklingssamarbejde med et hospital. Timedico har udviklet et dedikeret blodprøvetransportanlæg, har distribution til flere lande og blev i 2013 kåret til årets vækstiværksætter i Ikast-Brande kommune. Daniel vil fortælle om den vækstproces og modning, virksomheden har gennemgået, og hvordan man i dag arbejder med udvikling af nye produkter.

Program:

15.00 – 15.05 Velkommen ved Bettina Balslev Sørensen

15.05 – 15.45 Klaus Brock fra K.R. Hospitalsudstyr

15.45 – 16.15 Networking

16.15 – 17.00 Daniel Blak fra Timedico

17.00 – 17.30 Networking

Tilmelding: Senest fredag den 30. Januar 2015