Bliv klogere på sundhed og kunstig intelligens

Torsdag d. 8. Februar kl. 13:00 - Centralværkstedet, Værkmestergade 9 i Aarhus.

MTIC er med, når Enversion inviterer til konference om, hvordan kunstig intelligens og intelligente assistenter kan give os alle sammen mere og bedre sundhed for pengene.

I vanlig populærvidenskabelig stil, vil Enversion introducere dig for, hvad kunstig intelligens og intelligente assistenter er for nogle størrelser, og hvordan anvendelsesmulighederne specifikt er inden for sundhedssektoren. Faktisk er det ikke længere et spørgsmål om ”hvis”, men ”hvordan” kunstig intelligens vil kunne bruges til at optimere på sundhedsområdet. De vil gerne fortælle, hvordan de ser potentialet og præsentere nogle konkrete eksempler på, hvad de arbejder med hos Enversion lige nu.

For eksempel vil Per Dahl Rasmussen fortælle om sit projekt om forudsigelse af hjertetilfælde, og Simon Lauritsen fortæller om vores spændende arbejde med et projekt om senfølger støttet af Kræftens Bekæmpelse.

Programmet for eftermiddagen ser indtil videre således ud:

13:00 Ankomst og registrering
13:15 Velkommen og introduktion til den seneste udvikling inden for maskinlæring v. Enversion
13:45 Gæstetaler (sundhedsfagligt tema)
14:15 Case 1 og 2: Kunstig intelligens kan redde liv: Tidlig prædiktion af koronarateriesygdom og blodforgiftning v. Enversion
15:00 PAUSE
15:30 Case 3: Maskinlæring øger forståelsen af senfølger ved brystkræft v. Enversion
16:00 Gæstetaler (teknologisk tema)
16:30 Etik, moral, usikkerheder og forklaringsmodeller – trædesten på vejen mod det proaktive sundhedsvæsen v. Enversion
17:00 – 18:00 Q&A i loungen til dem der har uddybende spørgsmål, eller bare godt kunne tænke sig en god snak med en eller flere af os.

Men det udvikler sig, og hold løbende øje med hvordan lige her.

Det er gratis at deltage, og du kan tilmelde dig lige her.

Inviter gerne dine kolleger eller andre, der kunne tænkes at synes, det er interessant, med. Det vil glæde os.

Vi ses!

Vil du vide mere? Så ring til Sofie Grue Haumann på telefon 51 26 32 69